Film, TV & Reklame
Alt i udlejning af heste, kareter til film og TV-reklamer
Hos KOIER bringer vi autenticitet og eventyr til live i film- og TV-produktioner. Vi udlejer professionelle heste, historiske kareter og autentisk udstyr, der løfter enhver scene – uanset om du skaber et romantisk drama, en historisk fortælling eller en stemningsfuld reklame. Med vores erfarne team og rolige, veltrænede dyr sikrer vi en tryg og professionel oplevelse på settet.
Vi lejer alt i heste, hestevogne, kareter og kaner ud.
Vi har mange års erfaring med at leje alt i heste, hestevogne, kareter og kaner ud til film, TV og reklamer. Yderligere kan vi også gennem vores store kontaktnet skaffe andre husdyr, som f.eks. køer, grise mv.
Hestene spænder fra de rolige og godmodige arbejdsheste til de lette og elegante rideheste. Indenfor hestevogne og kareter er vi leveringsdygtige i næsten alt ligefra den støvede arbejdsvogn til den eksklusive karet.
Heste og vogne kan enten lejes samlet eller enkeltvis, samt både med og uden kusk.
Vi har arbejdet med film, tv og reklame siden 1984, og udvælger derfor vores heste specielt til brug ved sådanne lejligheder, da det ikke er så mange heste, som både kan arbejde i studie, tåle blafren med papir og flamingoplader, kraftigt lys, boomstang, samt røg- og vindmaskiner. Herudover er det sværeste for hestene, at de skal stå stille i lang tid, gå nogle få meter, hvorefter de skal tilbage og starte forfra. Heste som ikke er vant til denne uvante måde at arbejde på, vil ret hurtigt ikke kunne stå stille mere.
Vores heste er ligeledes sikre nok til, at vi rimeligt hurtigt kan lære skuespillere, at enten selv køre eller ride.
Vores heste og kareter har tidligere medvirket i følgende produktioner; Oviri, Pelle Erobreren, Gøngehøvdingen, Sort Høst, Bryggeren, Kun en pige, Ørnens øje, Morten Korch, Klinkevals, Grev Axel, En kort, en lang, Zafir, Ulvepigen Tinke, Hotellet, Manderlay, Unge Andersen, Oskar & Josefine, Jul i Valhal samt flere udenlandske produktioner.
I forbindelse med vores værksted som restaurerer kareter, har vi gennem mange år udført specielle håndværksmæssige opgaver indenfor smede, snedker og malerfaget
Her er et lille udpluk af de film, reklamer og musikvideoer vi har medvirket i
Se her en oversigt over alle vores antikke hestevogne
WAGONETTE BREAK FIFE
GRISEVOGN
STIVVOGN
SLAGTERVOGN
OMNIBUS DUFOUR
PARK DRAG KELLNER
STIVVOGN
SKRALDEVOGN
COUPÉ FIFE
LIGVOGN
LANDAUER LARSEN
FJEDERVOGN
OMNIBUS TOUCHARD
GLAS KARET
Clarence Schulz
MIDDELALDERVOGN
DOG – CART WINDOVER
FLADVOGN
Kane